Home BeautyHudpleje Cleansing Cream fra Skin Regimen

Cleansing Cream fra Skin Regimen

by Trine
Cleansing Cream fra Skin Regimen

Det mest basale i en hudpleje routine må være rens, og i dag skal vi kigge lidt nærmere på denne cleansing cream fra mærket Skin Regimen.

For mit vedkommende er det vigtigste ved en ansigtsrens, at den ikke udtørrer min hud og efterlader den stram og ubehagelig. Det er ofte de skrappe sulfater som har det med at udtørre huden, og du kender dem sikkert som SLS/SLES (Sodium Lauryl Sulfat og Sodium Laureth Sulfat). Denne cleansing cream er helt uden SLS og SLES, og det kan bestemt mærkes.

På trods af manglende SLS og SLES, så er der stadig vaskeaktive ingredienser i, og den skummer derfor stadig en smule, men ikke vildt meget. Den er tilgengæld ekstremt drøj i brug, og du behøver ikke mere end en klat på størrelse med en ært.

Konsistensen er utrolig lækker og cremet, og den fjerner uden problemer makeup og snavs. Huden efterlades ren men uden at være strippet for de naturlige olier i huden, og det er som sagt noget jeg vægter rigtig højt. Jeg mener ikke, at man behøver at skabe en ubalance i huden hver gang man vasker sig og derfor synes jeg det er vigtigt at undgå de skrappe sulfater og specielt hvis du lider af nogen former for hudproblemer.

Den er uden syntetisk parfume, men indeholder dog naturlige duft oiler (æteriske olier) som giver den en lidt speciel urte-agtig duft, men jeg kan egentlig godt lide duften.

Hvor kan den købes?
Skin Regimen Cleansing Cream koster 210 kr. for 150 ml. og kan købes hos
magasin.dk

Leave a Comment