Hvis der er noget jeg nok aldrig bliver træt af så er det K-Beauty. Jeg elsker at man kan finde gode og virksomme produkter til ganske få penge.
I dag skal det handle om denne rens fra CosRX som er vildt populær rundt omkring i verden, og egentlig med god grund.
CosRX Low-pH Good Morning Cleanser er en vandbaseret rensegel som f.eks egner sig rigtig godt som første step i “10 step K-Beauty routinen” (læs mere hér). Det bedste ved denne rens og nok også grunden til at den er blevet så populær, er den rette pH-værdi den har, nemlig på 5. Hudens pH-værdi er let syrlig og ligger på under 5, og derfor er det også bedst at bruge en rens der har en pH-værdi så tæt på hudens som overhovedet muligt.
Nu er det ikke fordi der er så meget grund til at fokusere på hvad den indeholder, da en rens alligevel bliver vasket af med det samme. Men det er værd at nævne hvad den ikke indeholder, nemlig sulfater. Sulfater er bedst at holde sig fra hvis man ønsker en mild rens der ikke stripper huden for dens naturlige olier. Jeg vil i det hele taget anbefale en mild rens, uanset hvilken hudtype du har.
Hvis jeg skal nævne en ingrediens jeg gerne så, at den ikke indholdte, så skulle det være tea tree olie. Den er godt nok et stykke nede på listen, men lugten af tea tree er alligevel ret gennemtrængende når man bruger den, og jeg kan personligt ikke fordrage den lugt.
INGREDIENSER: Water, Cocamidopropyl Betaine, Sodium Lauroyl Methyl Isethionate, Polysorbate 20, Styrax Japonicus Branch/Fruit/Leaf Extract, Butylene Glycol, Saccharomyces Ferment, Cryptomeria Japonica Leaf Extract, Nelumbo Nucifera Leaf Extract, Pinus Palustris Leaf Extract, Ulmus Davidiana Root Extract, Oenothera Biennis (Evening Primrose) Flower Extract, Pueraria Lobata Root Extract, Melaleuca Alternifolia (Tea Tree) Leaf Oil, Allantoin, Caprylyl Glycol, Ethylhexylglycerin, Betaine Salicylate, Citric Acid, Ethyl Hexanediol, 1,2-Hexanediol, Trisodium Ethylenediamine Disuccinate, Sodium Benzoate, Disodium EDTA
Det er en meget let og tynd gel som skummer okay op, og den formår også at rense huden skånsomt men effektivt. Huden efterlades ren og blød, og uden at være totalt strippet for olie. Jeg har en lille følelse af udtørring i min hud efter brug, som jeg ikke er helt så vild med, men det kan sagtens bare være på min hud.
Af en eller anden grund kunne jeg godt tænke mig at den havde været mere tyk i konsistensen, men det er nok bare en smagssag hvad man er til. Alt i alt gør den jobbet ganske godt og det er egentlig det vigtigste. Jeg har det dog lidt stramt med den tea tree lugt, men har man ikke noget i mod det, så er den et rigtig godt valg. Det bedste er at den kun koster omkring 50-60 kr. på eBay.
CosRX Low-pH Good Morning Gel Cleanser kan købes hos Roseroseshop på eBay til ca. 55 kr.
FØLG HOUSEOFGLITTER PÅ
FACEBOOK | BLOGLOVIN’ | INSTAGRAM